Hjertes stilhed

En åben rejse i helligt rum. 

Måske var det stilheden, der vækkede hende. Lyset, den favnende sjæl. Måske var det længslen hjem, der åbnede hende. Denne kalden fra hinsides der havde fulgt hende siden tidernes morgen. Dengang hendes unge væsen stadig var uskyldig i en verden af vildfarelse. 

Hun hørste denne hvisken i menneskets sjæl ...   denne dybe intense tilstedeværelse, der trods sin sagte lyd bragte mennskets ind i åbent fremmed land. I sin rå sårbarhed lod hun sig dvæle, vendte sig mod dybet og afslørede skyggernes forløsende dans.